Beskrivelse

DRUEN:
Er den berømte Nebbiolo, utvivlsomt en af verdens bedste rødvinsdruer. Dens navn er afledt af ordet Nebbia (tåge), idet den modnes meget sent på året, hvor tågen ligger mellem højdedragene i Piemonte. Den findes stort set kun i områderne umiddelbart nordøst (Barbaresco) og sydvest (Barolo) for Alba og i ValteIlina dalen i Lombardiet, hvor den også giver fremragende vine såsom Inferno, Sasella, Grumello, Fracia og Sfursat.

VINEN:
Barolo er uden tvivl Italiens bedste rødvin sammen med Gattinara og den kostbare Brunello di Montalcino. Det er en aristokratisk og magtfuld vin, hård og lukket som ung, hvorfor den da også kræver og tåler lang tids lagring, f.eks. er tyve år ingen alder for en god årgang. Den kræver en noget højere temperatur end andre rødvine, ca. 18-22 grader.

Når vinen er drikkemoden, afgiver den en meget karakteristisk duft af violer, falmende roser og nytjæret vej ! Smagen er tør, men fløjlsagtig fyldig og velafbalanceret. Minimumslagring på egefade er 3 år. Efter 4 år må den kaldes Riserva og efter 5 år. Riserva Speciale. Gode årgange kan holde helt op til 14,5% alkohol.

Alkohol:

14,5%

Pris:

Pr. flaske 270,-